nordicDRAMA

Nordic DRAMA Platform: MIDSUMMER STORIES

16 nordiske dramatikere skriver fire nye stykker sammen

16 nordiske dramatikere samlet i netværket Nordic DRAMA Platform skriver fire nye stykker dramatik sammen.
Projektet er det første nogensinde af sin art, og stykkerne opføres site-specific under den samlede titel MIDSUMMER STORIES i Malmö, Reykjavik, Porsgrunn og København i maj-juni 2017.

Med inspiration i det særlige lys, der står over Norden ved midsommer, skriver dramatikerne – i teams á 4, én fra hvert land – sammen et stykke under det fælles tema “AT SE”.
Temaet fortolkes helt individuelt, men alle stykkerne vil – med alvor og humor – afspejle hvad vi lige nu er optagede af i de nordiske lande, eksistentielt og samfundsmæssigt.
Stykkerne opføres i hvert land i maj-juni 2017.

I Københavnopføres alle 4 stykker over fire dage under festivalen CPH Stage den 6.6, 7.6, 8.6 og 9.6 kl.21.00.

Dramafrontens kendemærke tro, vil stykkerne vises site-specific, hvor publikum guides fra sted til sted.
Der er gratis adgang til Midsummer Stories 1-4, men vi anbefaler at man forhåndsbooker pladser via nedenstående links.

MIDSUMMER STORIES 1 / Tirsdag den 6.juni kl.21.00
Mødested: Skuespilhusets foyer
Anbefalet mødetid: kl.20.45
Dramatikere: 
Kristín Omársdóttir (Island), Tomas Lagermand Lundme (Danmark), Dimen Abdulla (Sverige), Malmfrid H. Hallum (Norge)
Medvirkende: Mette Maria Ahrenkiel, Katja Holm, Birgitte Prins, Mette K. Madsen, Laura Müller, Camilla Lau, Luise Skov, Amelia Höy, Fanny Bernth, Benjamin Boe Rasmussen, Jakob Femerling Andersen, Emil Prenter og Nikolaj Dencker Schmidt
Instruktør:
Madeleine Røn Juul

MIDSUMMER STORIES 2 / Onsdag den 7.juni kl.21.00
Mødested: Skuespilhusets foyer
Anbefalet mødetid: kl.20.45
Dramatikere: Salka Gudmundsdottir (Island), Anders Duus (Sverige), Fredrik Brattberg (Norge), Amalie Olesen (Danmark)
Medvirkende: Karen-Lise Mynster, Morten Klode, Gustav Dyekjær Giese, Peter Flyvholm, Karin Bang Heinemeier, Jakob Åkerlind,  Anne Marie Helger, Hans Henrik Clemmensen, Jacob Teglgaard, Kristian Halken, Ditte Hansen og Anne Sofie Wanstrup
Instruktør: Rhea Leman

MIDSUMMER STORIES / Torsdag den 8.juni kl.21.00
Mødested: Folketeatrets foyer
Anbefalet mødetid: kl.20.45
Dramatikere: 
Sigurbjörg Prastardottir (Island)Gyrid Axe Øvsteng (Norge), Martin Lindberg (Sverige), Peter Hugge (Danmark)
Medvirkende: 
Jannie Faurschou, Michelle Bjørn Andersen, Jon Lange, Molly Blixt Egelind, Youssef Waine Hvidtfeldt, Vibeke Hastrup. Alexander Clement og Benjamin Katzmann Hasselflug.
Instruktør:
Christoffer Berdal

MIDSUMMER STORIES 4 / Fredag den 9.juni kl.21.00
Mødested: Nørrebro Teaters foyer
Anbefalet mødetid: kl.20.45
Dramatikere: Anna Panduro (Danmark), Gertrud Larsson (Sverige), Lars Vik (Norge), Huldar Breidfjord (Island)
Medvirkende: Jens Jørn Spottag, Niels Martin Eriksen, Ole Boisen, Thomas Chaanhing, Peter Christoffersen,  Sofie Torp, Jesper Kaplan, Molly Kareis Livingstone, Rasmus Fruergaard, Stine Schrøder, Claudio Morales, Marie Louise Coninck, Benedikte Hansen og Rosalinde Mynster.
Instruktør: Kasper Sejersen

Midsummer Stories og Nordic DRAMA Platform er muliggjort med støtte fra Nordisk Kulturfond, Kulturkontakt Nord, Statens Kunstfond projektstøtteudvalg for scenekunst og projektstøtteudvalg for litteratur, A.P. Møller Fonden, Københavns Scenekunstudvalg og Dansk Skuespillerforbund.
Midsummer Stories København produceres i samarbejde med Det Kgl. Teater. 

Samarbejdspartnere:
Island: Tjarnarbio Theater, Nordens Hus og Islands Dramatikerforbund
Norge: Grenland Friteater og Dramatikkens Hus
Sverige: Insite, Teater Bastionen og Centrum for Dramatik
Danmark: Bornholms Teater, CPH Stage, Det Kgl. Teater, Folketeatret og Nørrebro Teater

Om projektet:
Nordic DRAMA Platform er en nyetableret platform for samarbejde om ny dramatik mellem dramatikere fra de nordiske lande, der indtil videre involverer 16 dramatikere fra 4 nordiske lande: Island, Norge, Sverige og Danmark. Som det første fælles projekt, skriver 16 dramatikere tilsammen værket MIDSUMMER STORIES.
Med Nordic DRAMA Platform vil Dramafronten styrke og udvikle den nordiske forbindelse for dramatikere og scenekunst. Vi vil gøre det ved at dramatikere, instruktører, skuespillere og producenter – som det første fælles projekt – arbejder konkret sammen om fire stykker ny nordisk dramatik, som præsenteres i alle fire lande.
Ved at skrive i teams, giver vi dramatikere muligheden for at skabe sammen, inspirere og udfordre hinanden og dele deres viden med nordiske kolleger. I stedet for diskutere holdninger, muligheder og udfordringer på det generelle plan, tror vi hos DRAMAFRONTEN på det frugtbare i ”walking the talk”: Vi går simpelthen i gang med arbejdet med at skabe sammen. Vi tror på at vi ad denne vej kan skabe bånd, partnerskaber og et stærkt netværk, der åbner for fremtidige nordiske samarbejder på kryds og tværs.