HOHO DRAMA 2 – resumeer

Resuméer HOHO DRAMA 2!

HoHo Drama 2! – 2014

Stykkerne i HoHoDrama2! er skrevet som føljetoner fra søndag til søndag. Stykkerne kan dog opleves uafhængigt af hinanden.
Men vil man være helt med, bringer vi her resuméer fra de foregående søndage. Resuméer læses også op på stedet, før næste afsnit vises.

1. søndag i advent
AGNETES GAVE

”Kysset” af Me Lund

Den 80-årige Agnete er pensioneret retsmediciner og mødtes i første afsnit – Kysset – med sin 75-årige søster Gertrud hos en advokat. Deres samtale handlede dog ikke om de penge, Agnete ville overlade sin søster, men om den tudse, Agnete gav et kys som barn. Og ikke mindst om, hvad kysset kom til at betyde for hendes liv.

AGNETES GAVE
AGNETES GAVE Kbh. ”Kysset” København: Kirsten Peuliche og Jannie Faurschou
HoHo Drama 2 -2014 Resuméer
AGNETES GAVE Aarhus ”Kysset”Aarhus: Lone Dam Andersen, Sicilia Gadborg
2. søndag i advent
AGNETES GAVE

”Løftet” af Joan Rang Christensen

Den 80-årige Agnete mødtes i andet afsnit, Løftet, med sin nyligt afdøde mand, Walther. Deres ægteskab var præget af løgne og utroskab, og det viser sig, at det ikke er Walther, der er far til sønnen, Christian, men derimod Agnetes kollega Brandkjær. Walther stiller Agnete til regnskab med hendes uærlighed, og hun indser, at konsekvenserne af de “gaver”, hun giver, har været ulykke og død – lige siden dengang med tudsen.

AGNETES GAVE
AGNETES GAVE Kbh. ”Løftet”København: Kirsten Peuliche, Lars Knutzon
AGNETES GAVE
AGNETES GAVE Aarhus ”Løftet”Aarhus: Lars Høy, Bodil Dam Andersen, Julie Buch, Ulrik Grimstad
3. søndag i advent
AGNETES GAVE

”Sandheden” af Brian Wind Hansen

I tredje afsnit mødte vi Agnete som hun skulle til at fortælle sin søn Christian sandheden om hans biologiske far, at det ikke var Walther, men at det var Agnetes tidligere kollega Brandkjær. Agnete fik dog ubelejligt selskab af sin afdøde mor Karen, der stillede spørgsmål ved, hvorfor hun ville fortælle sønnen det. Et dilemma der ikke kun viste Agnete som en bitter mor, men også som en skrøbelig datter. Trods moderens indvendinger, besluttede Agnete at holde ved sin beslutning om at fortælle Christian sandheden.

AGNETES GAVE
AGNETES GAVE Kbh. ”Sandheden”København: Josephine Park, Kirsten Peuliche
AGNETES GAVE
AGNETES GAVE Aarhus ”Sandheden”Aarhus: Lone Dam Andersen, Sicilia Gadborg
1. søndag i advent
DET STØRSTE ØNSKE

”Liv til salg” af Tine Frellesen

Kaare tror Lone er single og vil derfor gerne hjælpe hende for kr. 20.000, til at få et barn. Men da Lars, Lones mand, uventet kommer hjem midt i inseminations-seancen får Kaare kolde fødder, fordi Lone ikke har fortalt Lars noget. Lone og Kaare bliver enige om at droppe ideen, af samvittighedsmæssige grunde, men i sidste øjeblik ændrer de mening.

DET STØRSTE ØNSKE 1
DET STØRSTE ØNSKE Kbh. ”Liv til salg”København: Jens Jørn Spottag og Mia Lyhne
DET STØRSTE ØNSKE 1
DET STØRSTE ØNSKE Aarhus ”Liv til salg”Aarhus: Niels Ellegaard og Maja Juhlin
2. søndag i advent
DET STØRSTE ØNSKE

”Bebudelsen” af Jesper B. Karlsen

Lone har været hos lægen og fået konstateret, at hun er gravid. Hun er dog ikke som hun troede en uge henne, men 3 måneder henne. I sin panik og undren over dette, opsøger Lone folkekirkepræsten Ulla Høst. Ulla, der haren usynlig engel hos sig, viser sig at være Kaares kæreste. Kaare er den mand, der har doneret sæd til Lone og gjort hende gravid. Ulla og Kaare kan ikke selv kunnet få børn. Ulla overbeviser med hjælp fra englen Lone om, at det barn hun bærer er den genkommende Messias, og at når de nu deler den samme mand, så skal de også være fælles om graviditeten og barnet. De aftaler at gå ud og købe babytøj den næste dag.

DET STØRSTE ØNSKE Kbh. Bebudelsen
DET STØRSTE ØNSKE Kbh. "Bebudelsen"København: Lisbeth Wulff, Mia Lyhne.
DET STØRSTE ØNSKE “Bebudelsen”
DET STØRSTE ØNSKE Aarhus "Bebudelsen"Aarhus: Dorthe Hansen Carlsen, Maja Juhlin.
3. søndag i advent
DET STØRSTE ØNSKE

”Den mørke tid” af Lise Jørgensen

Lars, er i begyndelsen af 60′erne, og gift med den 20 åyngre Lone. Lone kan ikke blive gravid, men det bekymrer ikke Lars, han har to børn fra sit første ægteskab, og er sikker på, at det nok skal lykkes en dag, men i virkeligheden udskyder han fertilitetsundersøgelserne, fordi han er bange for, at hans sæd ikke fungerer mere. En dag bliver det for meget for Lone, og hun forlader Lars uden at fortælle, hvor hun er taget hen. Kort tid efter, at hun er forsvundet finder Lars ud af, at Lone har talt med præsten Ulla. Lars mødes med Ulla i håb om, at hun kan hjælpe. Ulla vil gerne hjælpe Lars, hvis han vil hjælpe hende, for hun har også mistet: Da Lone forsvandt, forsvandt Ullas engel på samme tid. Frustreret og sort af bekymring opgiver Lars at få hjælp fra den englefikserede præst. Men da Ulla fortæller, at Lone er blevet gravid med hendes kæreste Kåre, bliver Lars pludselig anderledes interesseret!

DET STØRSTE ØNSKE “Den mørke tid”
DET STØRSTE ØNSKE Kbh. "Den mørke tid"København: Jens Jørn Spottag, Lisbeth Wulff
DET STØRSTE ØNSKE “Bebudelsen”
DET STØRSTE ØNSKE Aarhus "Bebudelsen"Aarhus: Dorthe Hansen Carlsen, Maja Juhlin.
1. søndag i advent
HUDFLET

”At hænge sig i ord” af Thomas Markmann

En mand er faret vild og spørger en tilfældig forbipasserende om vej til Storcentret. Men uh ha, man skal passe på med at spørge tilfældige forbipasserende mænd om vej, i mørk park. Især når denne forbipasserende hedder Frederik og er en mand med en midtlivskrise af dimensioner. Frederik advarer kraftigt manden imod at tage derud, eftersom man, ifølge ham, aldrig slipper ud derinde fra igen. Manden er meget taknemmelig over rådet, hvilket Frederik dog straks udnytter, og spørger om han så ikke til gengæld vil kneppe ham røven. Da manden vedholdende nægter, truer Frederik til sidst med at hænge sig selv. Manden skynder sig væk og Frederik står alene tilbage, uforløst og desperat.

HUDFLET Kbh. “At hænge sig i ord”
HUDFLET Kbh. "At hænge sig i ord"København: Thomas Guldberg Madsen og Joen Højerslev
HUDFLET Aarhus ” At hænge sig i ord”
HUDFLET Aarhus "At hænge sig i ord"Aarhus: Frank Thiel og Nikolaj Mineka
1. søndag i advent
HUDFLET

”Nadver” af Lærke Sanderhoff

Trunte, en enlig mor, opsøger præsten Jonas. Det kommer frem, at Truntes mand er forsvundet og at der er blevet hævet penge på hans hævekort i banker i Bruxelles og Wien. Trunte vil vide om præsten kan genkende hende. Hun påstår, at præsten kendte hendes mand, og at han også kalder sig John, da han for et år og en uge siden satte manden i stævne. Og hun kender alt til den aftale de to mænd indgik, nemlig at John/Jonas skulle spise hendes Frederik. Trunte tilgiver, og Jonas/John vil gerne give hende noget. Han tilbyder at bede for hende, men det får Trunte til at grine.

HUDFLET Kbh. “Nadver”
HUDFLET Kbh. "Nadver"København: Nanna Bøttcher, Niels-Martin Eriksen
HUDFLET Aarhus “Nadver”
HUDFLET Aarhus "Nadver"Aarhus: Kirsti Kærn, Martin Schwab
2. søndag i advent
HUDFLET

”Klævs” af Camilla Hübbe

Desperadoen Frederik er nu så langt ude i sin jagt på frihed, at han får forbindelse med kannibalen John på nettet. Han håber på at blive spist. John har store planer om, hvordan Frederik skal tilberedes. Men netop, som de skal til at gå hjem for at slagte Frederik, møder de hans kone, Trunten, der er højgravid.

HUDFLET Kbh. “At hænge sig i ord”
HUDFLET Kbh. "At hænge sig i ord"København: Thomas Guldberg Madsen, Niels-Martin Eriksen, Nanna Bøttcher
HUDFLET Aarhus “At hænge sig i ord”
HUDFLET Aarhus "At hænge sig i ord"Aarhus: Martin Schwab, Kirsti Kærn, Frank Thiel
1. søndag i advent
ÅBENBARINGEN

”Den røde kuffert” af Claus Flygare

En kvinde har taget en rød rullekuffert med for en bekendt – på en togrejse mellem København og Århus. På vej over Fyn bliver toget tre timer forsinket på grund af en personpåkørsel. Da hun kommer frem til det aftalte sted for at aflevere kufferten, er der ingen til at modtage den. Hun møder to mænd: en lam og en blind, der forsøger at hjælpe hende så godt de kan. De sender hende til Domkirken, men på vejen bliver hun omdirigeret…

ÅBENBARINGEN Kbh. “Den røde kuffert”
ÅBENBARINGEN Kbh. "Den røde kuffert"København: Kasper Leisner og Anette Støvelbæk
gruppe-d_aarhus_1
ÅBENBARINGEN Aarhus "Den røde kuffert"Aarhus: Katrine Beck Ipsen, Anders Brink Madsen, Carsten Svendsen
2. søndag i advent
ÅBENBARINGEN

”Fald” af Abelone Koppel

Efter en barsk nat hvor Sofia er blevet banket og rullet, slæber hun sig gennem byens gader, og finder en åben dør i kirken.Her møder hun de to hjemløse kvinder Chama og Hina, der ligger under trappen. De fatter empati for Sofia, der er helt fortvivlet og forvirret. Langsomt gør det op for Sofia at hun bærer på en sorg. Person påkørslen (i første afsnit) var hendes egen søn. Chama og Hina hjælper Sofia med at uddrive fornægtelsen og se sorgen i øjnene. Hun drager videre, styrket.

ÅBENBARINGEN Kbh. “Fald”
ÅBENBARINGEN Kbh. "Fald"København: Ina-Miriam Rosenbaum, Anette Støvelbæk, Kit Eichler
ÅBENBARINGEN Aarhus “Fald”
ÅBENBARINGEN Aarhus "Fald"Aarhus: Merete Hegner, Katrine Beck Ipsen, Anni Bjørn
3. søndag i advent
ÅBENBARINGEN

”Luciadag” af Jens Kløft

Sofia er blevet bedt om, at tage en kuffert med toget for at aflevere den i København/Aarhus. Men toget bliver forsinket og hun kommer for sent til sin aftale. I sin søgen efter kuffertens rette ejermand dirigeres hun rundt fra adresse til adresse. Sofias verdensbillede udfordres i mødet med byens sære eksistenser. Hun møder en Blind, som skubber en Lam i en kørestol og hun fanges ind af Nornerne fra Store Kannikkestræde/Ungdomskirken som fortæller hende, at hendes søn er død. På Luciadagen banker Sofia på døren til Frelsens Hærs værested. Her møder hun en Profet, som hævder at have ny viden om hendes søn. Sofia er i vildrede. Men så åbenbarer Santa Lucia sig for hende på varmestuens toilet og indgyder hende det fornødne mod til at afslutte opgaven.Da Sofia kort efter forlader værestedet med den røde kuffert på slæb, følger Profeten efter hende…

ÅBENBARINGEN Kbh. “Luciadag”
ÅBENBARINGEN Kbh. "Luciadag"København: Kasper Leisner, Jesper Hyldegaard, Anette Støvelbæk
ÅBENBARINGEN Aarhus “Luciadag”
ÅBENBARINGEN Aarhus "Luciadag"Aarhus:Carsten Svendsen, Katrine Beck Ipsen, Thomas Biehl
drama_logo_hvid800