dramabillede1_1140x4742

Fire stykker kort-dramatik om, med og af kvinder

DRAMA QUEENS ØSTERBRO

Torsdag 8.marts 2018 kl.16.00 – 17.30

Vi gentager succes’en fra 2017 – og fejrer Kvindernes Internationale Kampdag 2018 ved atter at vise DRAMA QUEENS, denne gang på Østerbro.

Så gik du glip at begivenheden i 2017 – eller har du lyst til at gense fire af stykkerne fra sidste år, er chancen her nu.

Alle stykker er skrevet af kvinder, omhandler kvinder, opføres af kvindelige skuespillere og er iscenesat af kvindelige instruktører.

I alt medvirker 20 kvinder (10 skuespillerinder, 4 dramatikere, 2 instruktører og 4 guides), der  – i historier der strækker sig fra 1910 over nutiden og ind i fremtiden  – med humor og alvor undersøger kvinders roller, dilemmaer og udfordringer gennem tiderne.

Møde- og slut-location for publikum er på Teater Republique / lille scene
Stykkerne er for BÅDE kvindelige og mandlige publikummer – alle er velkomne!

Dramatikerne: Julie Petrine Glargaard, Amalie Olesen, Signe Redvard Frandsen og Lærke Sanderhoff.

Skuespillerinderne: Benedikte Hansen, Anette Støvelbæk, Dorthe Hansen Carlsen, Marie Mondrup, Mette K. Madsen, Fanny Louise Bernth, Katja Holm, Anna-Karina Nikolajsen, Katrine Jensenius og Jannie Faurschou

Instruktørerne:  Bente Kongsbøl og Rhea Leman

Mødested: Teater Republique, lille scene, Øster Fælled Torv
Anbefalet mødetid: kl.15.45. Varighed: ca. 1 1/2 time.
Stykkerne opføres overvejende indendørs, men da man går fra location til location anbefales varmt tøj.

DRAMA QUEENS gennemføres med støtte fra Bikubenfonden og Østerbro Lokalpulje.
TAK til: Teater Republique, Letz Shop, Lise Villumsen og Mia Rahr Jacobsen.

drama_logo_hvid800