nordicDRAMA platform

OPEN CALL
til dramatikere om deltagelse i nordicDRAMA platform

Dramatikere søges til det nystartede nordiske dramatikernetværk nordicDRAMA platform  - et samarbejde mellem de fire nordiske lande Island, Sverige, Norge og Danmark.
Vi søger fire danske dramatikere, der har lyst til at engagere sig i netværkets første team-writing projekt MIDSUMMER STORIES  – 4 stykker ny nordisk dramatik, skrevet af i alt 16 dramatikere, 4 fra hvert land i 4 teams.
Præsentation af stykkerne er planlagt til sommeren 2017 i de fire nordiske lande.

Vi søger professionelle dramatikere der:

  • er nysgerrige og åbne overfor processen med at arbejde i teams med nordiske kolleger, herunder har lyst til dele erfaringer, knowhow og talent
  • har gode engelskkundskaber i tale (fællesmøder og samtaler foregår på engelsk, men selve skrivningen af stykkerne foregår på dramatikernes egne sprog)
  • kan og vil forpligte sig til at skrive et 15-minutters stykke / episode i løbet af efteråret 2016.
    (skriveprocessen vil blive fulgt /koordineret af en teamleder /dramaturg)
  • kan deltage i den indledende 3-dages skriveworkshop på Bornholm
    den 4.aug. (aften) – 7.aug (eftermiddag)  2016

 

Hver dramatiker modtager et honorar på 20.000 DKK, hvilket inkluderer:
Honorar for manuskriptet plus ophold og forplejning på Bornholm.
Transportudgifter til/fra Bornholm skal man selv dække.


Yderligere info:
Dramafronten v/ Rhea Leman: rhea@dramafronten.dk / tel. 6080 0459

ANSØGING og FRIST:
CV samt kortfattet motivation (ca. 10 linjer) for din deltagelse sendes til kunstnerisk leder Rhea Leman på rhea@dramafronten.dk senest fredag den 4.marts 2016.

 

nordicDRAMA platform er støttet af Nordisk Kulturfond, Statens Kunstfond og Dramatikkens Hus i Oslo