Klima Skrima 2019

Fire stykker om klimakrisen

Klima Skrima

Søndag den 1. september kl.13.00 og 16.00

Fire korte stykker, der med melodrama, humor, alvor og slapstick udforsker konsekvenserne af klimakrisen.

KLIMA SKRIMA foregår i en ikke fjern fremtid, efter “Den Store Krig” har hærget. Byen er gold og mangler ilt. De klimaforandringer, vi i vores nutid taler så meget om, har omsider lagt store dele af jorden øde, og mennesker er nu nummer et på listen over truede arter…

De fire korte stykker af dramatikerne Joan Rang Christensen, Jens Kløft, Kristian Halken og Rhea Leman undersøger, hvad nogle siger kunne ske og hvad andre siger vil ske…

Med KLIMA SKRIMA går vi fra at tale om klimakrisen til at SKRIGE om den!

KLIMA SKRIMA havde under titlen Rising Temperatures urpremiere i Chicago i november 2018, og vises nu for første gang i København i dansk oversættelse.

Dramatikere: Rhea Leman, Jens Kløft, Joan Rang Christensen og Kristian Halken.
Medvirkende: Ditte Hansen, Niels Ellegaard, Anton Hjejle, Sara Hjort, Mette Horn, Josephine Park, Morten Klode, Claus Flygare, Amira Jasmina Jensen, Angelina Watson, Lucia Vinde Dirchsen, William Halken og Kristian Rossen.
Instruktører: Rhea Leman, Jens Kløft, Solveig Weinkouff og Kristian Halken.

KLIMA SKRIMA opføres den 1.september kl.13.00 og kl.16.00
Publikum guides i mindre grupper fra spillested til spillested i området i og omkring Kongens Have i København.
Mødested: Ved Herkules Pavillonen i Kongens Have
Varighed: ca. 1 1/2 time

Billetpris: 60 kr.
Billetter:
1.september kl.13.00 køb HER
1.september kl.16.00 køb HER

HoHo2018: Winter Tales

HoHo WINTER TALES
– en slags adventskalender

DRAMAFRONTEN præsenterede i december 2018 HoHo WINTER TALES.

Efter et par års pause vendte HoHo-julekalenderen er tilbage!
Denne gang 3 lørdage i december, hvor vi viste historier inspireret af det nordiske vintermørke.

12 dramatikere fra hele Norden havde sammen skrevet de 3 stykker, som i alt bestod af 12 korte afsnit. Hver lørdag en ny historie, fortalt i 4 fortløbende afsnit á 10-15 minutter.

De sjove, syrede og alvorlige korte stykker opførtes som en site-specific vandreforestilling på udvalgte steder i det indre København og på Østerbro.

Stykkerne vistes efter ganske kort prøvetid og med manuskriptet i hånden.
Publikum blev guidet i mindre grupper á ca. 25 personer fra sted til sted.
Man kunne vælge at deltage én, to eller alle tre lørdage – stykkerne kunne opleves helt uafhængigt af hinanden.

Lørdag 1.december 2018 kl.13.00 og 16.00:
HoHo Winter Tales 1: D.A.R.C RELATIONS
Dramatikere: Hanna Ryti (F), Joan Rang Christensen (DK), Gunnar Germundsen (N), Isabel Cruz Liljegren (S)
Skuespillere: Michelle Bjørn-Andersen, Josephine Park, Nikolaj Dencker Schmidt, Katrine Jensenius, Peter Khouri, Jesper Hyldegaard, Mette Maria Ahrenkiel, Anne Sofie Wanstrup, Sofie Topp-Duus
Instruktør: Mikkel Flyvholm

Lørdag 8.december 2018 kl.13.00 og 16.00:
HoHo Winter Tales 2: DARK OUT
Dramatikere: Henrikka Himma (F), Marius Snekkevåg (N), Elsa Berggren (S), Brian Wind-Hansen (DK)
Skuespillere: Rikke Wölck, Claus Bue, Laura Bro, Peter Flyvholm, Anne Sofie Wanstrup, Peter Schlie Hansen
Instruktør: Madeleine Røn Juul

Lørdag 15.december  2018 kl.13.00 og 16.00
HoHo Winter Tales 3: MERRY DARKNESS
Dramatikere: Jesper B. Karlsen (DK), Jokum Rohde (DK), Vala Thorsdottir (IS), Martin Lindberg (S)
Skuespillere: Jeanette Lindbæk Birk, Peter Flyvholm, Peter Zandersen,
Camilla Lau, Thomas Bang, Marie-Lydie Nokouda, Katja Holm, Mette Horn og Sune Kofoed.
Instruktør: Solveig Weinkouff

Dramaturger: Jens Svane Boutrup, Rhea Leman, Jokum Rohde
Oversættere:
Hans Kragh-Jacobsen, Birgita Bonde Hansen, Kim Lembek

Winter Tales er at resultat af samarbejdet i det nordiske dramatikernetværk Nordic DRAMA Platform 

HoHo Winter Tales gennemførtes med støtte fra Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for scenekunst, AP Møller Fonden, Københavns Scenekunstudvalg, Wilhelm Hansen Fonden og Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for litteratur.

Visionspris 2018

1140x474_Lauritzen Fondens Visionspris 2018 - Foto: Søren Kløft

Lauritzen Fondens
Visionspris 2018

Dramafronten v/ Rhea Leman blev den 9.september 2018 hædret med den Lauritzen Fondens Visionspris ved en festlig prisuddeling på Folketeatret.

I sin motivationstale sagde medlem af priskomitéen, Piv Bernth, blandt andet:
Rhea Lemans projekt med Dramafronten har en meget stærk vision om at styrke dansk teater ved at styrke den nyskrevne dramatik. 
Hvordan kan man støtte op om den danske dramatik, så vores tid ikke bare fostrer brugsdramatik, der fungerer her og nu, men faktisk bliver langtidsholdbar? Og hvordan kan vi give dramatikerne selvrespekten og selvtilliden tilbage, så de tør kaste sig ud på det dybe vand?
Sådan formulerede Rhea visionen i 2009 – og i modsætning til andre, der har stillet sig lignende spørgsmål, så tog hun fat og gjorde noget ved det. Rhea er i sandhed entreprenør, en iværksætter, en ildsjæl, som brænder for at udbrede teatrets væsentlighed til danskerne og mange flere…
At Dramafronten skal belønnes med Visionsprisen – det siger selv. Tillykke!”

Læs hele motivationstalen her

I sin takketale sagde Rhea Leman blandt andet:
“Tusind tak til Lauritzen Fonden for at tro på teatrets kraft og mere specifikt til priskomitéen for at anerkende idéen bag DRAMAFRONTEN og det arbejde, der er blevet opnået i de sidste ti år. […..]
Jeg havde en drøm for ti år siden, og som vi alle sammen ved, så bliver drømme ikke opfyldt af en person alene – især i vores branche. Jeg sender en stor kollektiv kæmpe stor tak til alle instruktører, skuespillere og især alle dramatikere, der har støttet op om idéen  – ikke kun ved at bidrage med jeres arbejde og talent, men også ved at slutte begejstret op om projektet.”

Læs hele Rhea Lemans takketale her

Med hæderen følger et beløb på 100.000 kr. til Dramafronten.
Læs om Lauritzen Prisen og årets øvrige prismodtagere her

DramaRundt: Weekend6 Indre By – 2012

DramaRundt

Weekend6 Indre By

Dramafronten overtager Indre By

27. okt. 2012  kl.13:00

WEEKEND6 Indre By er DRAMAFRONTENS tredje site-specific-reading, hvor 6 nyskrevne korte tekster bliver opført i Indre By. Mød op på Café Teatret, Skindergade 3, hvor publikum vil blive delt i hold og guidet rundt mellem de forskellige spillesteder.

skrevet af: Joan Rang Christensen, Anna Panduro, Jesper B. Karlsen, Sven Ørnø, Lærke Sanderhoff og Andreas Dawe

med: Helle Dolleris, Kristian Halken, Jesper Hyldegaard, Mette Frank, Marie Tourell Søderberg, Peder Bille, Thomas Guldberg Madsen, Solvej Kaastrup Christiansen, Troels Thorsen, Rosa Sand Michelsen, Thomas Knuth-Winterfeldt, Lisbeth Gajhede, Mikkel Hansen, Lene Storgaard, Nanna Bøttcher, Marie Mondrup, Layla Mollerup, Henriette Rosenbeck og Lone Lindstrøm Stephansen

instruktion: Lars Knutzon, Charlotte Munksø, Mia Lipschitz, Jacques Matthiessen, Nicolei Faber og Solveig Weinkouff

GRATIS ADGANG – INGEN TILMELDING – TAG EN PARAPLY MED VED REGN!

 

OM Weekend6:
6 dramatikere – 6 enaktere skrevet om og inspireret af udvalgte områder i København og de mennesker, der bor der. Hver omgang Weekend6 har sit område. Publikum bliver guidet gennem de seks stykker, fra et stykke til det næste. Efter at have overværet alle seks, bliver de ført til et samlingspunkt, hvor der finder en uformel diskussion om stykkerne sted.

Målet er at opbygge og komme tættere på vores publikum ved at skrive stykker, der er inspireret af deres liv og deres daglige omgivelser. At give vores publikum mulighed for at fortælle om deres betragtninger og overvejelser. At give vores kollegaer chance for at mødes, udveksle tanker og støtte op om hinandens arbejde.

DramaRundt: Weekend6 Aarhus – 2014

DramaRundt

Weekend6 Aarhus

i samarbejde med Teater Svalegangen

LØRDAG D. 27. september kl. 12.00 til ca. 14.00

Mødested: Teater Svalegangen, Rosenkrantzgade 21, Aarhus C.

Dramatikken rykker ud i det lørdagstravle sensommer-Aarhus, når Dramafronten opfører seks stykker á 10 minutters varighed efter ultrakort prøvetid og med manuskriptet i hånden i området omkring Svalegangen.
Dramatikere, skuespillere og instruktører mødes om morgenen og tager ud på deres location, har to-tre timers prøvetid og er klar til at møde publikum fra kl.12.00.
Publikum mødes i Svalgangens foyer. Her deles de ind i 6 hold og guides fra sted til sted, og oplever således alle seks stykker i løbet af ca. 2 timer.
Dagen slutter tilbage i Svalegangens foyer, hvor vi byder på et glas og en uformel snak om dagens oplevelser.

GRATIS ADGANG
Gennemføres uanset vejret. Husk paraply v.regn.

 

INKLUSION

dramatiker: Ann Sofie Oxenvad
location: Sct. Knuds Skole i Ryesgade 24
instruktør: Lasse Handberg
medvirkende : Holger Østergaard, Merete Voldstedlund, Michael Lundbye Slebsager

SOCIAL TILLID

dramatiker: Julie Glargaard
location: broen ved Magasin
instruktør: Solveig Weinkouff
medvirkende: Katrine Beck Ibsen og Camilla Gjelstrup

MILTON & HILDEBERG & VERDENS UNDERGANG

dramatiker: Thomas Hasle Månsson
location: På trapperne foran Train
instruktør: Morten Lundgaard
medvirkende: Anders Valentinus Dam, Thomas Bang m.fl.

DEN FØRSTE SKAL BLIVE DEN SIDSTE

dramatiker: Mikkel Wallentin
location: Europa Plads
instruktør: Per Smedegaard
medvirkende: Mikkel Stubbe Teglbjærg og Dorthe Hansen Carlsen

SAVNET

dramatiker: Kristian Erhardsen
location: Clemensbro hvor den krydser Aarhus Å
instruktør: Anne Zacho Søgaard
medvirkende: Ole Jakobsen  og Julie Buch-Hansen

LOVE SCENE

dramatiker: Brian Wind-Hansen
location: Skt. Knuds Torv 15 ved BioCity biografs indgang, ved plakatsøjlerne
instruktør: Kasper Sejersen
medvirkende: Daniel Beveense, Christina Bech og Jacob Teglgaard

DramaRundt: Weekend6 Kolding & Haderslev – 2016

DramaRundt

Weekend6 Kolding & Haderslev

I forsommeren 2016 gæstede Dramafronten Haderslev og Kolding med DramaRundt/Weekend6.

Til hver by var samlet et hold af 6 dramatikere, 6 instruktører og 18 skuespillere.
I efteråret og vinteren 2015 drog dramatikerne på inspirations- og researchtur i de respektive byer for at møde byens indbyggere og finde frem til de historier, byens steder og dens indbyggere havde at fortælle.

Disse historier blev transformeret i dramatikernes skriveproces, og i  maj/juni 2016 opførtes stykkerne live-on-location i Kolding og Haderslev.
De 6 korte stykker opførtes på samme dag, hvor publikum blev guidet fra sted til sted. Stykkerne kunne altså  ses som ”byens fortællinger”, belyst og fortalt på forskellig vis af tre skuespillere i hvert stykke. Byen selv var ”hovedperson” i hvert stykke.

Dramafronten samarbejdede med Mungo Park Kolding og med Teatret Møllen i Haderslev om projektet.

DramaRundt: Weekend6 Kolding, lørdag den 28.maj kl.14.00
DramaRundt: Weekend6 Haderslev, lørdag den 11.juni kl.13.00.

Medvirkende dramatikere:
Kolding: Simone Isabel Nørgaard. Joan Rang Christensen, Mikkel Wallentin, Anna Panduro, Hans Kragh-Jacobsen og Julie Maj Jacobsen.
Haderslev: Me Lund, Jens Kløft, Julie Petrine Glargaard, Tomas Lagermand Lundme, Claus Flygare og Jesper Bræstrup Karlsen.

Medvirkende instruktører:
Kolding: Christoffer Berdal, Kim Dambæk, Solveig Weinkouff, Jens Kløft, Poul Storm og Rhea Leman.
Haderslev: Maria Walbom Vinterberg, Anne Zacho Søgaard, Solveig Weinkouff, Kim Dambæk, Rhea Leman og Kasper Sejersen.

Medvirkende skuespillere:
Kolding: Lene Poulsen, Hans Holtegaard, Kristian Halken, Luise Skov, Stig Reggelsen Skjold, Magnus Christensen, Ole Møllegaard, Marie Nørgaard, Sune Geertsen, Frank Thiel, Nana Morks, Nynne Karen Nørlund, Anders G. Koch, Bo Carlsson, Maja Juhlin og Nanna Bøttcher.
Haderslev: Nanna Cecilie Bang, Anders Aamodt, Anders Brink Madsen, Connie Tronbjerg, Rolf Hansen, Dorthe Hansen Carlsen, Nanna Bøttcher, Ole Sørensen, Linda Elvira, Stine Holm Joensen, Ole Boisen, Luise Skov, Morten Kjær, Charlotte Munksgaard, Susanne Storm, Youssef Waine Hvidtfeldt og Klaus Andersen.

DramaRundt gennemførtes med støtte fra Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for scenekunst og Kolding Kommune.

Dramatikeren har ordet – 2014

Ny dansk dramatik

fem samtaler om skriveprocessen fra idé til produkt

ONSDAG den 26. MARTS kl.19.30 – 21.30

på FORSØGSSTATIONEN, Sønder Boulevard 81, Kbh. V.

Gratis adgang. Ingen tilmelding.

Dramafronten inviterer i samarbejde med Forsøgsstationen i foråret 2014

til tre temaaftener om dramatikerens og dramatikkens rolle, arbejdsforhold og udviklingsmuligheder. Temaaftenerne indgår i Dramafrontens tilbagevendende debatarrangementer under den fælles overskrift ”Dramatikeren har ordet”.

Emnet, tid og sted for den anden af de tre temaaftener er: Ny dansk dramatik

Årets første Dramatikeren har ordet-debat (den 8.1.2014) havde overskriften ”Inspiration udefra”. Vores paneldeltagere var kolleger fra Sverige, Norge, Finland og England/Irland, som var indbudt til at fortælle om deres erfaringer med udvikling af dramatikken og om processer og produktion af drama i deres respektive lande. Vi talte bl.a. om writer-in-residence-ordninger, om publikumsopdragelse og om uddannelsesfællesskab med de øvrige scenekunstuddannelser, og det overordnede indtryk var, at disse lande på kulturpolitisk niveau havde en stærk bevidsthed om dramatikkens betydning.

Nu fører vi diskussionen tilbage på dansk grund og Dramafronten inviterer fem dramatikere med forskellige arbejdsmåder og -erfaringer til en diskussion bl.a. om hvordan dramatik bliver produceret i Danmark. Og om, hvad der gør et godt stykke godt.

Med udgangspunkt i deres aktuelle forestillinger giver fem dramatikere deres personlige bud på, hvordan deres arbejdsproces har været.

Diskussionen tager udgangspunkt i deres personlige case stories – én, der var vellykket, og én, der ikke var det. Ved at zoome ind på disse personlige beretninger håber vi dels at få en bedre forståelse af det samlede billede af den danske dramatik; dels at finde en dialogform, der kan føre udvekslingen af både positive og negative aspekter af vores kreative processer videre til andre emner som:

  • Hvilke kriterier arbejder den enkelte dramatiker ud fra?
  • Hvordan evaluerer vi vores arbejde?
  • Hvor meget betyder publikum for vores succeskriterier?
  • Hvordan kan vi bruge inspiration fra vores internationale kolleger i forhold til vores eget udviklingsprogram?

I panelet er dramatikerne Andreas Garfield, Lærke Sanderhoff, Jokum Rohde, Joan Rang Christensen og Jesper B. Karlsen.

Moderator er journalist og forfatter Me Lund.

Dramafronten byder på et glas vin efter aftenens debat.


Andreas Garfield Uddannet fra Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater i 2007 modtog samme år en Reumert Talentpris. Har skrevet og fået produceret en lang række stykker over hele landet, bl.a. Hjem Kære Hjem og En Plads i Mit Hjerte (Teater Grob 2007 og 2008), X-periment (Aalborg Teater 2008), Vangså (Odense Teater 2010), Drømmenes Rige (Det Flydende Teater 2011), 4,1 Promille (Bådteatret 2012), Frelserne (danskdansk 2013), Eksil (Nordkraft 2013) og radioføljetonen Kierkegaardsyndromet (DR 2013). Har modtaget Statens Kunstfonds Hæderspris for Hjem Kære Hjem i 2008 og en Robert for manuskriptet til novellefilmen Bobby i 2010.

Lærke Sanderhoff Uddannet fra Dramatiker uddannelsen ved Aarhus Teater i 2004. Lærke skriver til både teater, film og tv.I 2009 vandt teaterforestillingen ”Klumpfisken”, som hun havde skrevet til Teater Faar302, en Reumert. Stykket er netop blevet omsat til filmen af samme navn. Lærke har desuden modtaget en række arbejds -og rejselegater. Hun sidder i dag i Dramatiker Forbundets bestyrelse, samt i en række udvalg.

Jokum Rohde Har skrevet og fået produceret over 25 scenestykker siden debuten som 23-årig i 1993. Stykker opført på store og små scener i hele DK, Europa og USA. Af titler kan nævnes Det Virkelige Liv (1996), Guder: Fantomsmerter (1999), (Pinocchios Aske (2004), Darwins Testamente (2008), Hvem Myrdede Regitze Rio (2009) samt gendigtningerne af Ivanhoe, De Tre Musketerer og Robin Hood (Det Kgl. Teater i Ulvedalene, 2003, 2010 og 2013). Jokum Rodhe har desuden udgivet bogen København con Amore sammen med Søren Ulrik Thomsen samt siddet i kanonudvalget for scenekunst.

Joan Rang Christensen Uddannet på Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater i 2004 og har siden fået produceret over 30 radio- og scenestykker i Danmark, England, Tyskland og Sverige. Bl.a. The Falling Man (2014), Den Hvide Mand (2011), 69 – En Rockteaterkoncert (2008) og radiostykkerne Udenfor Borgen (BBC, 2013) og Blodets Bånd (2008), som modtog Dansk Blindesamfunds Radiospilspris. Har desuden været en aktiv samfundsdebattør i adoptions- og racismedebatten. Medlem af bestyrelsen i Danske Dramatikere og Kunstrådets Repræsentantskab frem til 2011, samt Dramafrontens bestyrelse (2014- forts). Har sit eget teater, Johns Teater, som producerer scene- og hørespil.

Jesper B. Karlsen Uddannet fra Dramatiker Væksthus’ manuskriptskole 1997-2000. Har bl.a. skrevet og fået produceret forestillingerne Nikio og den store Samurai (Zangenbergs Teater 2003), Gidsel (Holbæk Teater 2007 – Reumertpræmieret som årets børne- og ungdomsforestilling), Jeg er Drømmenes Labyrint (Kbh.s Musikteater og Malmö Stadsteater 2011) og Peer Gynt (s.m. Marc van der Velden, Zebu 2013). Fra 2011 formand for Danske Dramatikere.

Papirfabrikken – Cold Reading 2013

Papirfabrikken – Cold Reading 2013

DRAMAFRONTEN holder cold reading

19. juni kl. 17.00 – 19.00

på Teater Grob, Nørrebrogade 37, 2200 København N

PapirFabrikken af Michael Bonde

Familiestykket “PapirFabrikken – eller historien om hvorfor papir er en alvorlig sag” handler om en dreng der bliver født af et stykke papir på et kontor. Hans eneste ønske er at blive fundet. På kontoret møder han to kontorister der ihærdigt forsøger at arkivere ham, stemple ham og sætte ham på rette hylde og plads, men det viser sig at være mere besværligt end som så. Drengen er af kød og blod og opfører sig ikke som de andre sager, i stedet laver han ravage og ødelægger det vigtige papir på det lille kontor. Og så folder han papirdyr.

Michael Bonde, fantasinørd og historiespion. Uddannet på Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater i 2007. Har skrevet og skabt diverse mærkværdige projekter til, med og for børn og unge. Fra Thy Teater til Grønland.

Medstifter af HistorieTossernen – et forum for børnefamilier og eventyrlige sjæle. Et slags Fantasiens Wikipedia fyldt med sjove historier, væsner og animationer skabt af børn og deres forældre. Tips og tricks til historiefortællingen hjemme i privaten og anden vigtig information som ikke findes i virkeligheden, men kun i Rigtigheden.

Michael Bond(e) – with a license to thrill.

med : Jesper Hyldegaard, Birgitte Prins, Thomas Guldberg Madsen

instruktør : Methe Bendix

Dramafronten byder på et glas som afslutning på arrangementet.

DramaRundt: Weekend6 Helsingør

Weekend6 Helsingør

Fredag 11.maj 2018 kl.17.00 og Lørdag 12.maj 2018 kl.13.00

Efter en række succesfulde events i København samt besøg i byerne Kolding og Haderslev i 2016, er turen nu kommet til at Dramafronten i maj 2018 besøger HELSINGØR.

De seks dramatikere som står bag de seks dramaer under WEEKEND6 Helsingør, har skrevet deres manuskripter eller revideret eksisterende manuskripter med inspirationen i byen Helsingør.

I løbet af to timer opføres de 6 nyskrevne stykker á 10 minutters varighed på
6 forskellige locations i centrum af Helsingør. Stykkerne vises efter ultrakort prøvetid og med manuskriptet i hånden.
Publikum bliver i mindre grupper guidet rundt i Helsingør bymidte fra spillested til spillested.

Turen slutter i Toldkammerets  café, og her bydes publikum, skuespillere, dramatikere og instruktører på et glas og til en snak om dagens oplevelser.

Dramatikere: Kristian Halken, Anna Panduro, Simone Isabel Nørgaard, Kristian Erhardsen, Lærke Sanderhoff og Rhea Leman
Skuespillere: Paw Henriksen, Sonja Oppenhagen, Ulver Skuli Abildgaard, Jesper Groth, Frank Thiel, Nana Morks, Camilla Lau, Andreas Berg Nielsen, Fanny Bernth, Henrik Weel, Jakob Højlev Jørgensen, Anne Vester Højer, Iben Dorner, Anne Sofie Wanstrup og Morten Brovn.
Instruktører: Rolf Heim, Kim Dambæk, Solveig Weinkouff, Daniel Kragh-Jacobsen, Bente Kongsbøl og Kristian Halken

DramaRundt: Weekend6 Helsingør produceres i samarbejde med Helsingør Teater.

Drama Queens 2018

Fire stykker kort-dramatik om, med og af kvinder

DRAMA QUEENS ØSTERBRO

Torsdag 8.marts 2018 kl.16.00 – 17.30

Vi gentager succes’en fra 2017 – og fejrer Kvindernes Internationale Kampdag 2018 ved atter at vise DRAMA QUEENS, denne gang på Østerbro.

Så gik du glip at begivenheden i 2017 – eller har du lyst til at gense fire af stykkerne fra sidste år, er chancen her nu.

Alle stykker er skrevet af kvinder, omhandler kvinder, opføres af kvindelige skuespillere og er iscenesat af kvindelige instruktører.

I alt medvirker 20 kvinder (10 skuespillerinder, 4 dramatikere, 2 instruktører og 4 guides), der  – i historier der strækker sig fra 1910 over nutiden og ind i fremtiden  – med humor og alvor undersøger kvinders roller, dilemmaer og udfordringer gennem tiderne.

Møde- og slut-location for publikum er på Teater Republique / lille scene
Stykkerne er for BÅDE kvindelige og mandlige publikummer – alle er velkomne!

Dramatikerne: Julie Petrine Glargaard, Amalie Olesen, Signe Redvard Frandsen og Lærke Sanderhoff.

Skuespillerinderne: Benedikte Hansen, Anette Støvelbæk, Dorthe Hansen Carlsen, Marie Mondrup, Mette K. Madsen, Fanny Louise Bernth, Katja Holm, Anna-Karina Nikolajsen, Katrine Jensenius og Jannie Faurschou

Instruktørerne:  Bente Kongsbøl og Rhea Leman

Mødested: Teater Republique, lille scene, Øster Fælled Torv
Anbefalet mødetid: kl.15.45. Varighed: ca. 1 1/2 time.
Stykkerne opføres overvejende indendørs, men da man går fra location til location anbefales varmt tøj.

DRAMA QUEENS gennemføres med støtte fra Bikubenfonden og Østerbro Lokalpulje.
TAK til: Teater Republique, Letz Shop, Lise Villumsen og Mia Rahr Jacobsen.